<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Gitte Sperlings blog Feed</title><link>http://blog.gittesperling.com/</link><description>&lt;p&gt;- menneskers livskvalitet, dyrs velfærd, personlig udvikling, terapi og heste. &lt;br/&gt;- se kategorierne til højre. &lt;br/&gt;&lt;em&gt;Velkommen til&lt;br/&gt;&lt;/em&gt;&lt;br/&gt;Kig også forbi min hjemmeside der omhandler &lt;a href=&quot;http://www.gittesperling.com&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;Psykoterapi&lt;/a&gt; &lt;br/&gt;- er du mere til heste, ridning og måske terapi med heste så er &lt;a href=&quot;http://www.staldplus.dk/Kalender.html&quot; target=&quot;_blank&quot;&gt;Stald Plus kalenderen&lt;/a&gt; et godt sted.&lt;/p&gt;</description><item><title>Find rundt i de homøopatiske midler</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=42</link><description><![CDATA[   I kategorien Hømopati kan du finde en generel oversigt over visse grundmidler til behandling   Der er vigtigt at huske - behandling med homøopati er en holistisk behandlingsmetode, og hver enkelt årsag behandles med midler rettet mod årsagen - ikke mod symptomet.   Derfor er det vigtigt at lytte til sin behandlers anbefaling af midler, og spørge vedkommende om de enkelte middels virkning.   Du kan bestille tid i min praksis til rådgivning, vejledning personlig samtale - kun verørende homøopati eller i sammanehæng med anden behandling hos mig.   Ved henvendelse om heste, kører jeg gerne ud til din hest eller du kan få vejledning via mail. Vær opmærksom på der tilkommer kørselstillæg og betalingen er på timebasis, derfor er det en fordel for dig at samle flere samme sted.  
 ]]></description><pubDate>Wed, 29 Feb 2012 10:11:11 +0100</pubDate><category>Homøopati</category></item><item><title>Flue-knepperi</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=41</link><description><![CDATA[   Flue-knepperi !  

  Under et selskabeligt samvær mødte jeg en
såkaldt heste-nørd, der gerne ville
samtale om heste og islændere... efter 
jeg havde formuleret et enkelt spørgsmå om hvad en islænder er, fnyste vedkommende
af mig i et udbrud der kunne i opfattes arrigt, nedladende eller på anden måde
negativt - vendte mig ryggen og vandrede af. Mere om det og min bordherres kommentar i dette indlæg:  
 
 

  Når
vi møder nye mennesker  



 Når jeg skal i byen og
’blive luftet’, vil jeg allerhelst lade min indre terapeut og mine islandske
heste blive derhjemme, men sådan går det ikke altid.Ofte løber jeg ind i folk
der gerne vil snakke om diagnoser, eller kender en der også’studerer det der
terapi’. Det er også helt almindeligt at jeg støder ind i nogen der ’helt
vildt, gerne lige vil have en snak’, elller ’vil høre alt om heste’.  
Meget tit møder jeg én der ligesom jeg har hest, eller vedkommende har redet
som barn, eller er lidt hestenørd selv og siger måske… 'kan du ikke lige hjælpe
eller sige hvad jeg skal gøre'. . . 



   

 Det kan jeg jo godt for jeg
er grundlæggende et venligt menneske, men jeg henviser gerne til min
arbejdstid. Sikkert ligesom andre fagfolk også gør.  
Og det er meget let at falde i snak om det man arbejder med til dagligt og det
fag man har uddannelse i.--- 



  Er
vi vores fag?  

 Selv om jeg har ladet mine
egne fag ligge derhjemme, kan jeg ikke lade være at observere dynamik og
interaktion mellem mennesker. Og det er morsomt at se hvordan vi mennesker
særligt i festlige sammenhæng konstant bliver identificeret, og identificerer
hinanden med det job eller fag man til dagligt er optaget af.  
Vi gør det alle sammen: 'Nå hvad laver du til dagligt'… 
- ’Murer, nå - jeg fik en muret carport sidste sommer og...’ 
- ’Politibetjent, nå - hvad mener du så om politivold’ 
eller:  
- ’Hypnotisør, hvor spændende, kan så du ikke lige klare en gang rygeafvæning
ude bagved’ og så videre. 
 
Vi taler sammen om emner, gerne vores beskæftigelse, sætter let et mærkat på
personen overfor, ser en murer, en betjent, en hypnotisør, og vores opfattelse
af personen bliver farvet af det mærkat, vi lige har fået sat på vedkommende.
Vi forventer en bestemt adfærd, eller mangel på samme. Forventer måske
at’lægen’ er helt vild med lige at snakke sygdom, fødsler eller død midt under
en ellers festlig middag! 

 Mennesket er blevet
transformeret til en stilling, en arbejder. Vores forventninger til hinanden
påvirker måden vi taler sammen på, den måde påvirker igen selve samtalen og kan
forstyrre fokus på emnet, i positiv eller negativ retning. --- 



     

  Flueknepperi  

 Ved en festlig lejlighed
blev ’flueknepperi’ det ord der tog alt fokus i én samtale og afsluttede den,
men ordet var samtidig udgangspunktet i en ny samtale med et anden menneske. 
Den første samtale havde jeg med en person der ligesom jeg selv er er lidt af
en hestenørd og med mere eller mindre professionel tilgang til heste.
Vedkommende havde hørt at jeg var kvinden i selskabet med de hersens islændere.
Hun valsede lige hen til mig og snakkede om heste med en vis frejdighed og
fortalte åbent om sine egne heste. Når heste er så stor del af ens liv kan man
slet ikke undgå at være nysgerrig efter at høre om andres erfaring og viden på
området og jeg spurgte da også til hendes interesse for hesteracer og
anvendelse af heste, hun var ligesom jeg selv dybt involveret i hestedyret. 
Samtalen begyndte godt, jeg spurgte - hun fortalte.  

 Hun lagde på et tidspunkt
an til at skifte spor, og fortalte at hun også havde prøvet islændere engang,
men det var for kedeligt.  
Da kunne jeg mærke at min arbejdskappe alligevel, trods dens usynlighed, lå
over mine skuldre. Jeg så hendes kropssprog, mimik og gestik imens hendes ord
og måden hun fik dem sagt på afslørede både fordomme og uvidenhed om den
islandske hesterace. Og med ét havde jeg også mine heste med, hele min egen
hesteverden lå lige i lommen og fyldte så den var ved at sprænges, hestene
ville ud og være med. Jeg tænkte –åh hun ved tydeligvis mest om de hesteracer
hun selv beskæftiger sig med'. 
 
Lige dér  kunne  jeg have foldet min arbejdskappe ud, tilpasset og vendt
spørgsmålene. Jeg  kunne  have
startet med åbne spørgsmål og efterlyst årsagen til at hun mente islændere var
for kedelige. Og en lang lang smøre… 
I stedet greb jeg ud i luften som den helt almindelig islandske hestejer, min
intention var at tilføre hestesnakken noget kant og bredde så tilhørerne i
gruppen omkring os, kunne deltage i samtalen på kryds og tværs og mere lige
vilkår. Så med et tydelig strejf af humor og glimt i øjet spurgte jeg: Nu du
selv siger islænder – ved du så egentlig hvad en islænder er?  
Hun blev tavs og gloede på mig – og jeg fortsatte.  
Med tre svarmuligheder til to spørgsmål– så vil hesten - når du har svaret, på
forunderlig vis stå tilbage som en islandsk hest og ikke som en islænder! 



 Hun afventede og jeg
spurgte: 
Er en islænder... en hest af islandsk afstamning, et menneske født på island,
eller er det en striktrøje med islandsk særpræg? 
- og hvad er så en islænding...? er det en hest af islandsk afstamning, et
menneske født på island eller en striktrøje med islandsk særpræg? 



   

 Mennesket overfor mig der
indtil nu havde talt en del om sin foretrukne hesterace og sine heste, blev med
et helt ædru, og hun udbrød: 'årrrh sådan noget pjat' - hun fnyste:
'pfff...FLUE-KNEPPERI', vendte mig ryggen og gik.--- 
Samtalen kunne have været fortsat med den ellers interessante snak om heste,
racer, trøjer og mennesker eller noget helt andet, og vi kunne sikkert begge
have lært noget, men den sluttede altså lige der.  
 
 Farverige samtaler  
Min bordherre konstaterede tørt: Nåe –hun var nok nærtagende.  
Hans bemærkning var invitationen til en ny samtale. Han var blevet provokeret
af ’flueknepperi’ og måtte give sit besyv med til interaktionen, ville også
gerne give et bud på den med islænderen.  
Modsat hestenørden fik bordherren dermed ny viden med sig hjem, om den
islandske hest, blandt andet at islandsheste-verdenen er en forholdsvis ukendt
verden for den traditionelle rytter. At mennesker omkring de islandske heste
skatter racen højt, at racen er nordisk fuldblod, at vi ejere kærligt omtaler
vores smukke gangere som isheste, isbamser, ismuler, töltmaskiner, at det er
kraftfulde heste med masser af løbeglæde vilje og mod og meget mere.  



 Samtalen blev en fleksibel
dans mellem flere mennesker og bredte sig over temaer som  det danske sprog, strikkegarn,
motorer, grøn energi, jura  nå ja og en smule psykologi . Jeg lærte en
hel masse og gik beriget derfra med indspil fra flere personer om deres
opfattelse af ordet flueknepperi, mellem-menneskelige interaktioner og meget
meget mere.  



   

 En viftre bredtes ud med de
små og store ting der til stadighed sker når man møder nye mennesker og
forsøger at lægge sin arbejdsidentitet derhjemme, hvad der sker når  det 
lykkes og hvad der sker når man alligevel ’falder i’, og hvor svært det kan
være at se udenom det mærkat der fortæller om en persons arbejdsområde.  



 Men hvis jeg ikke havde
tilladet mig selv at mærke min usynlige arbejdskappe, hvis jeg ikke var gået
ind i samtalen om heste den aften, og ladet et par spørgsmål falde om
”islænderen” så havde jeg nok ikke været så heldig at deltage i så intersante
samtaler ejhjheller lært nyt.  

     

  Tak for et nej 

 En anden gang til en
festlig sammenkomst, bad en kvinde om min hjælp, imens hun udtrykte sin bekymring
for to andre kvinder der i fuldskab diskuterede og græd snot i stænger over –et
eller andet – imens en tredje forsøgte at tale med de to ulykkelige og meget
berusede kvinder. 
'Åh kan du ikke lige …. du er jo psykoterapeut' sagde hun. Mit svar var helt
kort, 'Jo da det kan jeg helt sikkert, på mandag i konsultationstiden, lige nu
er jeg bare Gitte, der har fri og er ude for at more mig. Og så længe der ikke
er noget akut alarmerende, med fare for nogens liv så kan de klare sig tror
jeg'.  
'Nå,Ja men jeg troede'…hun så lidt skuffet ud. 

 'De må parkere de virkelige
problemer til de bliver ædru og så må de meget gerne selv henvende sig, du er
også selv velkommen' var mit venlige men bestemte punktum.  
Kvinden sendte mig et smil(mon der var lettelse at spore?), hun vendte senere
på aftenen tilbage og takkede for mit nej og mine ord der som hun sagde: '
fjernede hendes bekymring for de følelseladede kvinder og deres diskussion'. 



   

  
 Disse små episoder –
må de være inspiration til nye samtaler, med åbenhed og nysgerrighed der vokser
frem og blomstrer til alles fordel.  



 --- 

 Til dig! 

 Hvordan fortolker du, en
anden person arbejdsområde?  
Hvilke forventninger har dutil vedkommende? 
Hvilket fokus har du i samtalen med vedkommende? 
Hvordan bliver din forudintagelse til dit filter som gør at du forvrænger det
du ser og opfatter?  
Hvordan tænker du om det skete, kan du smile af dig selv og episoden, eller
bliver du stiktosset? 
Lærer du noget af din samtaler, og hvad lærte du af din sidste ? 
 ]]></description><pubDate>Tue, 28 Feb 2012 10:20:00 +0100</pubDate><category>Lidt af hvert</category></item><item><title>Sig ja !</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=40</link><description><![CDATA[   Hvilke ord er de første det lile barn
siger?  
Måske det er mor, far, mad?  Eller et enkelt ord 
barnet hører rigtig ofte og derfor gentager som en lile papegøje: ”Nej” 

   

 Måske det er sådan at mange børn lærer
ordet nej længe før de lærer at sige ordet ja, fordi de hører det oftere.  

   

  Og alligevel er de fleste af os er vokset
op og har lært at sige ja, når vi virkelig ønsker at sige nej.   

   

 Den umiddelbarhed vi er født med har vi gennem
vores opvækst fået skadet af  ’man bør’ ,  ’man gør’   - måske vi har fået at vide, 'du er jo en stor pige/stor dreng'  og 'store drenge græder ikke',
eller 'store piger opfører sig ikke sådan'… 

   

 Er vi bange for, at et nej vil få andre
til at tænke dårligt om os,  eller antyde, at vi fralægger os ansvar.  
Måske vi siger ja, fordi vi ser os selv som uundværlig eller tror andre ikke kan gøre det rigtigt. 

   

 Men hvad vi må indse er at når vi siger
ja til én ting, betyder det ofte at sige nej til noget andet. 
 
Rigtig ofte lander nej’et præcis den plads, hvor vi skulle passe på os selv! 

     Ja...  

 Når vi gør det igen og igen, siger ja, strækker vi
os længere end hvad er sundt for os. Når vi gør mere end vi kan overkomme,
pådutter vi os selv forventninger og dermed stress, vi får ikke udført opgaver
tilfredstillende for hverken os selv eller andre og vi ender op med
selvbebrejdelser, utilfredshed, ubehag, dårligt humør. 
Og så står vi der og har for lidt tid, eller alt -alt for travlt   - får en bemærkning klemt ud mellem sidebenene, måske oven i købet i en bebrejdende tone, inden vi mærker
udmattelsen.  ---  For mange år siden stod der i en udtalelse fra min arbejdsgiver: "hun siger aldrig nej" - jeg vidste det ikke selv før end jeg læste det på papiret. Jeg kunne mærke det sved helt ind i min sjæl, og da jeg fik sat ord på den sviden blev de til: den søde pige der altid sagde ja til alle, men nej til sig selv.Da sandheden gik op for mig at jeg selv bar ansvaret for at sige ja til mig, der begyndte at ske ting og sager, når jeg svarede på mine egne spørgsmål.   For - hvor ofte er det at et ja - egentlig
 begrænser en anden i at lære
og udvikle sig? 
Hvor ofte har jeg et valg?   Hvem og hvad siger jeg ja til, og hvem/hvad siger jeg nej til?  Skylder jeg ikke at være ærlig så mit ja og mit nej kommer fra hjertet?    Det kærlige nej er ægte - Det nødtvungne ja er falsk     

 Kunsten at sige ja – er at mene ja – og være
sit ja. Altså med fuld ærlighed.    
Det gør du  efter  du har spurgt dig
selv  hvad siger jeg nej til, med mit ja ?
Føles det rigtig, også at at sige nej til det andet? 

   

 Det er et ansvar ikke mange af os har
lært at tage – at være tro overfor sig selv. 

 Det er en viden ikke mange af os fik med
hjemmefa – at når et nej i virkeligheden er det bedste for én selv, så er det
også det bedste for andre. 

   

 Så hvis du tror du siger ja til mere end du
har behøver for, så spørg dig selv først, hvad siger du nej til?  

   

  Sig ja til dig selv    Og tilhører man den generation der så børnefjernsyn i sort/hvid og husker "Sonja fra Saxogade" er der helt sikkert genkendelse i en lille piges  'jaa-jaa-jaa-jaa'   eller som vi vil sige det i dag: 'Jeg  siger  godt nok ja, men det er under protest for jeg  mener  fa'me - NEJ'. 
 ]]></description><pubDate>Sun, 19 Feb 2012 12:53:33 +0100</pubDate><category>Dig og hverdagen</category></item><item><title>Valentinsdag</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=39</link><description><![CDATA[   Kærlighed   og omsorg er ord, der er aktuelle omkring Valentinsdag   Men er det oprigtig kærlighed? Er det ægte omsorg? Eller er det bare ord på et lykønskningskort?  Hvad vi føler, stopper ikke ved huden. Og andre kan fornemme det.    Har du nogensinde spekuleret over, hvad du får med, og opfanger, når du går ind i et møde…?  og du kan mærke en spænding imellem jer, en spænding hvis kraft står i forgrunden som en ubehagelig fornemmelse?  Eller, når du  klinger  sammen med én du lige har mødt,og i er på bølgelængde med hinanden?  Eller, når du  tuner  dig ind på et barn eller en ven og mærker vibratioernene imellem jer?    Hjertet genererer et elektromagnetisk felt der kan måles flere meter væk fra kroppen   Det felt er kodet med vores følelser og feltet er baseret på vores følelser. Straks  de  ændrer sig ændres vibrationerne i feltet,. Feltet fyldes op af hvad vi føler, hvilket stemnings leje vi er i.   Vi kender alle sammen til eksempler på eksistensen af ​​denne energi   Hvordan vi fornemmer en anden persons vrede, angst, glæde – når vi er tæt på dem. Vi kan faktisk føle det i os selv.  Så - du påvirker andre med dine følelser, negative og postive!   Hvordan dit energi felt omkring dig skal være her på Valentinsdag beslutter du alene. Hvordan du påvirker andre hver dag – beslutter du alene.  Du har et valg !  Send den besked, du oprigtigt ønsker at sende - med ægte følelser bag blomsterne og bag det lille kort med hjertepynt.   ---------------------------------------------------------------------------   Den romerske præst Valentin blev fænglset og senere henrettet fordi han trodsede kejser Claudius ll. forbud mod at romerske soldater måtte forlove eller gifte sig. Valentin viede soldaterne til trods, og efter sin halshugning (som var på datoen den 14. februar) ophøjedes han til helgen Sankt Valentin af den katolske kirke.    Under Valentins fængsling knyttede han tæt venskabsbånd med fangevogterens blinde datter og da han blev ført ud til halshugning efterlod han et afskedsbrev til hende. Brevet han efterlod er vel i dag symbolet på de ægte inderste følelser og ærlige tanker.  
 ]]></description><pubDate>Tue, 14 Feb 2012 10:08:28 +0100</pubDate><category>Lidt af hvert</category></item><item><title>Dosering Homøopati</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=38</link><description><![CDATA[   Sådan gives homøopati til mennesker og dyr:  

  VIGTIGT: HOMØOPATI gives
altid i ren mund - mindst 15 min.  før eller efter et måltid/fordring, og altid gerne 5 minutter mellem hvert middel,
således at hvert middel får ro til at trænge gennem slimhinder og levere den
rette besked på celleniveau.  ------------------------------------------------------------------------------------- 

   Dråber:   Følg doseringsvejledningen på flasken til Voksne og
BørnTæl dråber i et par ml vand og sug væsken op i en engangsplastsprøjte (UDEN
NÅL). Dråber gives i mundens slimhinder under tungen eller ind ved kinden.   ﻿   Vejl. dosering til kæledyr:  Læs dosering Voksne, Børn på flasken.  Fugle, høns, kaniner, marsvin og andre må dyr = ½ børnedosering Katte = børnedosering Små hunde =børnedosering Store hunde = voksendosering Heste under 300 kg - voksendosering Heste over 300 kg - 2x voksendosering Heste over 300 kg -voksendosering x 2       Tabletter/Globuli:   Gives i slimhinderne under tungen ellerr i kinden, SKAL IKKE TYGGES, men smelte langsomt.    Hyppighed:    Afhængig af formål og lidelse, men minimum 3 gange dagligt  Ved akutte tilstande som kolik, betændelse, feber, smerter -gives endnu hyppigere. Hvis der gives flere midler akut f.eks ved akut koliksmerter, kan midlerne gives med 10 minutters mellemrum indtil bedring (½-1 time)  Forkølelse, ondt i halsen, smerter: hver ½-hver 2. time.   ---------------------------------------------------------------------------------------- 

   Ampuller:   Knæk halsen på ampullen ved det
lille mærke, sug dråberne op i en plastsprøjte, her kan en nål være stor hjælp.
Fjern nålen og giv væsken på samme måde i mundens slimhinder. 
Visse ampuller kan gives som injektion, her skal du have dyrlægens hjælp.  Hyppighed - efter nærmere anvisning!   
 
 ]]></description><pubDate>Fri, 10 Feb 2012 14:51:46 +0100</pubDate><category>Homøopati</category></item><item><title>Vov&#039; pelsen</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=37</link><description><![CDATA[   Det er koldt derude...  
Den sibiriske kulde maser sig på og gør Danmark kold, og jeg jubler :-)  
Ja, ja jeg ved at de fleste klager deres nød og det er alt for koldt til at gå ud. 
Andre synes det lige er vejr for den islandske hest. De leger og er oppe på stikkerne, laver badutspring på folden, og forsøger at holde varmen.    
 Men det er også koldt for ishesten, selvom den har bamsedragten på.  
Til de ryttere der så seje at de trodser det kolde kolde vejr, selv kravler i overtræksdragten og tager en tur i skoven sammen med hesten - tænk så lige på hvor koldt det egentlig er for hesten i dens mund, med et koldt koldt bidsel af metal! 
Min opfordring er at det er nu du giver hesten en chance for at gå uden bid. Det er nu du bare skal nøjes med en bidløs trense eller en grime. 
 
Kan du huske hvor sød og artig din hest var da den skulle vænnes til rytter? 
Den gik bare med grime, indtil du valgte at nu skulle den også vænnes til biddet, kan du huske den ville tage tungen over biddet de første mange gange, at det var rigtig svært for den? 
Gør den dog en tjeneste i dag, eller i morgen eller i weekenden, lad den få fri fra biddet. 
Om du kan styre den? 
Hvorfor skulle du ikke kunne det? 
 
Ridning sidder jo ikke i tøjlen - eller? 
Hvis du er hamrende bage for at den render så: back to basic, tænk på hvordan det er man stoppe den ungehest der med sin grime bare tonser afsted? Drej-drej-drej-drej og STÅ. 
 
Og hav så lidt tålmodighed, stol på din hest.  
Eller - er tiden kommet hvor du i virkeligheden skulle tage fat om noget arbejde fra jorden igen ? 
Det kan godt være du er bange, så nøjes med en lille skridt tur, og væn dig til tanken. Og sæt tempoet i vejret de næste mange gange.  
 
Jeg vil ønske du læser mit indlæg Rid uden bid 
- blot til eftertanke.! 
  
 
 ]]></description><pubDate>Thu, 02 Feb 2012 10:14:13 +0100</pubDate><category>Bidløs ridning</category></item><item><title>Hver-dag</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=36</link><description><![CDATA[   Hverdagen er fyldt med finurligheder og besvær, den er fyldt med glæder og lethed       Angst  hører med i hverdagen, ingen af os går ram forbi   Man kunne også kalde det menneskeligt eller normalt, lige indtil angsten bliver alt for voldsom til at bære, og man ikke kan være i den mere...      Stress  er også en oplevelse vi allesammen udsættes for på den ene eller anden måde. Hvad der stresser en person behøver ikke at virke stressende for den anden person, Men vi kan lære at bruge noget stress positivt og vi kan lære at mindske usund stress, så vi får et sundere liv.      Sorg  møder vi fra vi er helt små, og gentagne gange igennem livet, hvordan vi oplever sorgen og gennemlever den er vidt forskelligt. Derfor er der også stor forskel på  hvordan  vores liv påvirkes af én sorg efterfulgt af den næste.      Kriser  er nødvendige for at vi kan udvikle os som mennesker. Men krisens omfang har betydning for om vi kan komme videre på egen hånd eller har brug for hjælp.      Tab  kan vi slet ikke undgå. Tab af førlighed, tab af indtægt, tab tryghed... tab breder sig over et stort område, hvor døsdfald og tab af nærmeste ven, familie eller kæledyr er noget vi alle kender til.      Omsorg  har alle mennesker brug for i et vist omfang, for at trives i livet. Omsorg kan være alt lige fra et øjeblik i stille samvær, til en hjælpende hånd eller et knus på rette tid og sted.      Forståelse  er med det at give mennesket en følelse af at være rigtig, og manglende forståelse det modsatte, nemlig en følelse af at være forkert..      Empati  er en af de medmenneskelige værdier som kan være med til at løfte andre menneskers opfatelse af sig selv, tillid til verden og sig selv.     Kærlighed  er menneskets styrke og svaghed fordi den kan føles så stærk og kan sætte et menneske i en tilstand af være i sine følelser uden tanke for fornuft. Men kærlighed kan også være et udtryk for kærlighed til livet, til dyr, og næstekærlighed.         Glæder  Glæde er selvforstærkende, og vi kan have stor glæde af at gøre andre glade, give gaver, give af os selv. Når vi er med til at glæde andre mærker vi selv glæden igen. Og den virker begge veje.   Når vi finder glæder og dyrker dem kan livet få en helt anden farve end før.        Janteloven  Danskeren er født med janteloven i generne, og det er en tung arv at bære. Derfor er det for nogen blevet en livsstil at kæmpe imod den og ligefrem dyrke den positive jantelov:  "Du skal tro du er noget"   Imens andre er dybt trykket af den tunge danske lov.  Til gengæld kan janteloven noget ud over det sædvanlige, at hjælpe mennesket til at bevare sin evnen til stadig at være ydmyg.      
 ]]></description><pubDate>Tue, 31 Jan 2012 15:51:40 +0100</pubDate><category>Dig og hverdagen</category></item><item><title>At være hest</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=35</link><description><![CDATA[   Hvordan mon det er at være hest?      Det er et rigtig interessant spørgsmål, som giver inspiration til at åbne øjnene, og se sig omkring.  Nej det handler ikke om at putte en masse menneskelige følelser over i en hest og med egne menneskelige tanker og føleleser misforstå hesten.     Det handler om at kigge på mennesket, heste ejeren, rideinstruktøren, dyrlægen, heste træneren og se hvad det egentlig er mennesket går og tror om heste!  Hvordan er det egentlig vi opfører os over for hesten?  Hvad udsætter vi den for?  Hvad forlanger vi af den?  Og hvad kommer vi selv og byder ind med i det samarbejde eller forhold - uanset det er et magtforhold, elller venskab. Der er ind imellem mennesker der puster sig op og viser bryst imens de nok så videne siger at det er typisk kvinder at blive så følsomme at det er jo bare en hest. Og at man skal passe på med alt det venskab.   Modsat er der andre meget hesteforstående menensker der kunne ønske noget mere omtanke, åbenhed, og respekt for hesten og ja empati.    Ved at se på os selv, og dernæst hesten kan få en bedre forståelse af hvad det vil sige at være hest, men som altid så er det ikke altid rart det vi finder ud af om os selv. 
 ]]></description><pubDate>Tue, 31 Jan 2012 15:02:50 +0100</pubDate><category>Heste</category></item><item><title>Hvordan gør jeg?</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=34</link><description><![CDATA[   Hvad skal jeg give min hest mod sommer eksem?   Puha, der findes da rigtig - RIGTIG mange stakkels heste med sommerekesem derude.  Og heldigvis skriver nogen af deres ejere til mig i håbet om jeg lige har en mirakelkur der kan hjælpe.  Desværre, så er det ikke bare at give ét produkt og voila så er hesten helbredt. En behandling BLIVER SAMMENSAT til den enkelte hest. Ud fra en lang række besvarede spørgsmål om den enkelte hest. Så forventer du anbefalt lidt hvidløg og en gang urter sammen med en flaske homøopati... glem det.  Men til et generelt spørgsmål kræves et generelt svar  Sommerens allergier kan generelt afhjælpes homøopatisk med   Apisinum Comp D6, D12,D30  -  Biron  og  Høron.     Men, sommereksem findes hos  alle  hesteracer, ikke kun de islandske!   Man bør se på  hele  hestens baggrund, og  alle  de forhold der har betydning for  at  den har fået eksem,  hvor længe  den har haft eksem og ikke mindst den  mulige årsag  til  allergiens opståen , samt  årsagen til udbruddet !  Først når det er gjort, SÅ har man en reel mulig for at hjælpe hesten over sin lidelse.   Ja din hest kan være en af dem hvor ovenstående nævnte midler virker, men har den haft eksem ´bare én gang i udbrud, bør du starte med en generel udrensning med  Heparon, Renoron og Mercurius Bijod. comp (ikke til drægtige hopper!) samt  Spirulina  pulver.  Når du har lavet udrensning, kommer de næste skridt....læs videre i næste indlæg.  eller gå til StaldPluShop -  Sommereksem  
 ]]></description><pubDate>Tue, 31 Jan 2012 10:37:29 +0100</pubDate><category>Sommereksem Hest</category></item><item><title>Heste og Sko</title><link>http://iloapp.gittesperling.com/blog/blog?Home&amp;post=33</link><description><![CDATA[  

"Min hest er omtået
efter jeg har pillet skoene af, hvor længe fortsætter det?"   "Hvor lang tid går der inden hesten har vænnet sig til at gå uden sko?    Jeg får
ofte stillet disse generelle spørgsmål, og det letteste ville være at give et generelt
svar, og når hestejeren så hører det
generelle svar, får hesten sko på igen!   

Når en
hesteejer observerer at hesten er ømtået er der flere ting der spiller ind. Den
ene er at hesten er barfodet efter mange måneder - eller år med sko på. Hestens
tå ligger oppe under hovsålen, og til den hører der en faktor man måske ikke tænkte nærmere over imens hestens var skoet, den vender jeg
tilbage til.     

 Generelt om sko:  
Hovedparten af de moderne hestesko er ligesom som for tusind år siden -
fremstillet af jern. 
Andre alternativer findes blandt andet i
aluminium, og silikonemateriale. Prisen er oftest den afgørende for
hvilken sko man vælger, så den almindelige hesteejer vælger sko af jern.  

Skoen
bruges generelt for at mindske slid på hoven. Men beslagsmeden laver også specialbeslag
for at afhjælpe forskellige problemstillinger hos heste der bruges til ridning,
kørsel og vædeløb.  Og i islandsheste-kredse bruger man visse steder tungere
jernsko for at påvirke hestens benbevægelser i en bestemt retning  

 Fakta om hoven: 
 Hovens
funktion er at bære hestens vægt, og samtidig være fleksibel nok til at
absorbere stød og slag fra hovens nedslag mod hårdt underlag. Hoven er levende
og hovens vitalitet bestemmes af hestens almene sundhedstilstand samt i hvor
høj grad der er blodgennemstrømning i hoven. Med til at holde
blodgennemstrømningen i gang er når hoven træder på sål, stråle og hovvæg – man
kan sammenligne med en pumpefunktion der aktiveres og holder hoven gymnasticeret
og levende. Mærker du på strålen er den blød og eftergivende. 
Blod betyder næring og gennemstrømning betyder liv.  En sund hov er levende,
fleksibel og vital.   

Sko på:  
Når
der lægges sko på en hov, ligger skoen som en halvmåne i kanten og bærer hovvæggen.
Hovsål og stråle beskæres ’ned’ således at det er skoen og hovvæggen, der er bærer af
 trykket når hesten sætter et ben i
jorden. Det tryk påvirker kun hovvæggen
i stedet for sål, og stråle. Strålen der  skulle  være med til at absorbere en del af nedslaget
mister sin vigtige funktion da, kun skoen rammer underlaget.  Jern
forstærker kraften i hovens nedslag og talrige videooptagelser viser den ekstra
slagkraft som rammer og forplantes i hestens bevægeapperat - 
 op i hestens ben, led, bindevæv, sener og hele
muskulatur. 
 Når hoven skoes, sættes den fast i jern, og begrænses dermed i sin naturlige
fleksibilitet. Når hoven i den forbindelse beskæres, forhindres strålen og sålen i at blive
gymnasticeret, hviklet nedsættes blodomløbet både i hove, kode og ben.  
Hoven bliver stiv, sprød og mister fleksibilitet,
den naturlige stødabsobering formindskes når hoven ikke frit kan ’give sig’ i nedslaget.  
Hovens vigtgste funktion er med sin smidighed og fleksibilitet at afbøde disse
hårde slag, og det gør en sund hov. En hov med jernsko er ikke fleksibel, stød
og vibrationer fra hovnedslag forstærkes og forplantes derfor ud i hele kroppen. Så hver gang en hest sætter et ben i jorden, sker der i nedslaget en kædereaktion som giver genlyd også op i nakken og ryg! 

   Så langt så godt  
Nogen lægger sko på hesten andre gør ikke. Mange naturrytter og islandsheste
ryttere rider ikke så mange timer om vinteren, som de gøre om sommeren og
vælger måske derfor at pille skoene af hesten i de kolde måneder. Man slipper
også for regningen fra smeden. Det er godt for hesten mener mange, men især for pengepungen.   Sko af /eller på  Nogen vælger en skofri hest i vinteren. Skoene pilles
af, hoven bliverbeskåret lidt, for at gå uden sko og blive sund igen.  Hesteejeren
har gode intentioner, og imens hesten går barfodet ud på sin fold, ligger de
slidte jernsko tilbage.  Det går rigtig
godt, hesteejeren har god samvittighed, og nyder at se den bare hov. Når hesten
lægger sig er der intet jern som støder
mod de foldede ben, eller på maveskindet. Er hesten en vallak der gerne vil
lege, er det en sand fryd at se hestene lege voldsomt, at hesten
stejler og lapper til hinanden og hopper op på hinande i sjov, uden at de får en eneste skramme. 
 
Men efter regn og mudder kommer frost og knoldede marker, hestene uden sko
tripper og går meget forsigtigt. Den bekymrede hesteejer som vovede at pille
skoene af sin hest, bliver nedstirret af andre ryttere i stalden, hvis heste
stadig har sko på. Der falder enkelte bemærkninger om at det er
synd for hesten og nærmest dyrplageri. De formanende råd; ’du bør sætte sko på igen’ får til sidst
hestens ejer til at ringe efter smeden.  

To uger
senere må den næste hest have jernet på igen, for denne hesteejer kunne ikke sove
trygt om natten nok mest på grund af presset fra de andre ryttere. Hesten, ja den
lagde bare hove til.   Sneen falder og med den forsvinder ømheden. Lige indtil
det bliver ridetid igen, så bliver der sat nye sko på, for med foråret, da kommer
lysten til rideturene tilbage.  Sådan går
det stort set hver eneste vinter og mange forvirrede eller fortvivlede hestejere bliver mere og
mere overbeviste om at hesten har ondt uden sko.  
Mange steder beholder hesten sko på hele vinteren og man skruer brodder i så
hesten kan stå fast hvis der skulle komme isføre.   

Idealist, tålmodig og tillidsfuld  At fjerne
hestens sko, og undvære sko på hestens hove stiller store krav til ejeren. Krav som mange ikke vil holdes
fast i når det kommer til stykket. Det føles som en svær opgave man har givet sig selv, nogen synes
det er en bøvlet og langsommelig affære. Og de fleste synes det er et afsavn at
skulle undvære  noget  af ridningen i den periode, andre mener det er  alt  for store hensyn at tage til en hest, at det ikk er det værd. Imens andre igen mener at det hele er noget pjat.
 
I sidst enede er det ens eget valg – sko eller ikke sko. Lige som med
andre valg der medfører ændringer i en overgangsperiode, konsekvenser, fordele og ulemper.  

Jeg selv er
idealist ud fra min holdning til hestens velfærd, og derfor har jeg valgt at ingen
af mine egne heste jern under hoven, eller jern der begrænser hoven. Jeg er dog
ikke fanatisk og kan sagtens se store fordele ved visse skotyper, samt sygebeslag. At få balance
mellem dyrevelfærd og menneskelig fornøjelse er vel allersværest i praksis.  Det kræver tålmodighed at gå fra de skoede
heste til de skofrie 
Med en unghest der aldrig har haft sko på er det nemt, med de heste hvor skoen fjernes
kræver det en overgangsperiode med tålmodighed fra ejerens side- og en ejer der virkelig vil det!  


 Hoven
vil være skøbelig og sprød i starten   1. Det kan
være en ujævn oplevelse at ride hesten på grus og sten 
2. Hesten kan trippe og være småt gående 
3. Hesten kan værgre sig imod bestemte underlag og gå meget forsigtigt henover 
4. Hesten kan også vælge - konsekvent at gå udenom 
5. Hesten passer på sig selv fordi den ved - at den er øm. 
 
 Hoven har brug for tid til at vokse,vækkes
til live igen gennem frihed og bevægelighed   
6. Ømheden aftager, men er til stede 
7. Hesten tripper nu og da men er begyndt at træde igennem 
8. Den bliver mere og mere rengående også på grus.   Imens sund hov gror ud, kan man belaste den,
vække den til live gennem skånsom- men masser af bevægelgse  
9. Hestens leg på folden tiltager 
10. Hestens arbejds/løbeglæde under rytter bliver mere stabil. 
 
 Lad smeden komme ofte, hver 4-5 uge og yde
god hovpleje, nu hoven beynder at hærde  
11. Hesten træder igennem, og tripper sjældent 
12. Hestens gang bliver helt ren, og ridning er som før.   Det kræver tillid til at  ’det jeg gør’ ,  er 
det rette for hesten  
-Selvom
hesten er ømtået i en periode 
-Selvom andre fortæller mig at det er synd 
-Selvom andre fortæller mig det ikke kan lade sig gøre i længden 
-Selv om hesten tripper lidt og passer på sig selv 
-Selv om jeg er nødt til at vise hesten ekstra hensyn i en periode 
-Selvom jeg en overgang er nødt til at lægge min riderute afpasset hesten 
-Selvom jeg igen og igen må forsvare at jeg  ikke  har lagt sko på.   Det generelle spørgsmål: Hvor lang tid
tager det?  
Hestens
hov vokser mere i sommermånederne end i vinteren. 
I den tid hoven har været skofri har der været mulighed for at hovens sundhed
er øget centimeter for centimeter.  
Når en helt ny hov er vokset ud, fra kronrand til tåspids er hoven udviklet til
et sundt materiale indefra og ud. Såfremt hesten ellers er sund og rask. 
Faktum er at en del forfangenhedsproblematikker faktisk kan ligge latent,
fordi hesten har gået med sko, og nu den får skoen af blotlægges sålen, og med ny belastning
viser den sig som kronisk øm. 
Skoen kan være med til - at du overser signaler, selvom du har din
fulde opmærksomhed på hesten. Du opdager måske ikke hestens tendens til forfangenhed,
eller en kronisk forfangen tilstand. Når skoen så ryger af, har vi pludselig balladen!
  

Forfangenhed
kan jo i rigtig mange tilfælde betyde aflivning eller et liv med alvorlige smerter! Så der er risiko for at skoen skal
blive på i hele hestens levetid, fordi den har været forfangen og hovbenet allerede
 er  drejet.  

Tag din
smed med på råd hellere en gang for meget end en gang for lidt - det kan ikke betale sig at spare! 
Smeden har hele den lange grundige uddannelse bag sig, og kan afhjælpe en del
opståede problemer, som sygebeslag med mere. 
  Og nu det generelle svar, som alligevel er individuelt: Regnestykket i måneder
inden du igen har en sund, hærdet og velfungende hov er op til 9-12 mdr.  
Hos nogle af min heste gik der kun den kvarte tid, og en enkelt gik næsten et
år.    Har det været  det  værd, har der været bøvl?   Den sidste sko røg i 2007, jeg har kun oplevet fordele, hesten stortrives uden sko, og så længe hestene bor hos mig får de ikke sko på igen.              

  
 ]]></description><pubDate>Mon, 30 Jan 2012 08:10:20 +0100</pubDate><category>Hestesko</category></item></channel>
</rss>
